Cyberspace Lysglimt

Opdatering af WordPress, plugins og temaer

Din WordPress skal opdateres løbende: temaer, selve WordPress og diverse plugins udvikles og får lukket sikkerhedshuller. Det er vigtigt at sørge for opdatering af WordPress. Både for at undgå hacking, men også for at få nye og bedre funktioner.

Først skal du lave en backup

Inden du begynder på selve opdateringen, skal du lave en backup af din side. Hvis noget går galt (meget sjældent, men det kan ske), så har du en version af din hjemmeside, der lægges på igen.

Du kan evt. lave en konto hos Automattic, hvor du får fjernet spam fra din hjemmeside og får lavet automatisk backups med VaultPress. Begge dele for 9 $ pr. måned. Det er den løsning jeg vil anbefale dig at bruge.

Du kan også vælge at installere et plugin, der kan hjælpe dig med backups, som f.eks. UpDraftPlus eller BackupBuddy, som jeg plejer at installere på mine kunders WordPress. Begge plugins kan bruges til en manuel backup (hvor du trykker på en knap for at lave en backup), eller de kan sættes til at lave automatiske backups, som automatisk gemmes på f.eks. din Dropbox.

Endelig laver dit webhotel backup af deres servere og dermed også af din hjemmeside. Tjek med dit webhotel, hvor ofte de gør det og hvad det koster at få dem til at genetablere en ældre udgave af din hjemmeside – vær opmærksom på, hvor mange versioner og hvor længe de gemmer dem.

Du kan nøjes med at lave en backup af din database.

Hvordan opdaterer du?

  1. Deaktiver alle plugins.
  2. Opdater først WordPress.
  3. Opdater temaer.
  4. Aktiver plugins – et af gangen.

Jeg giver ingen garantier, men nu har du fulgt de officielle anbefalinger fra WordPress.org og vil være i stand til at beskrive, hvad eller hvor i processen det gik galt, hvis det skulle ske.

Se hvordan jeg opdaterer bedreweb.dk

Bolette Obbekær

Bolette Obbekær blev i 2008 forelsket i WordPress og har ikke set sig tilbage siden. Hun laver hjemmesider, underviser i WordPress og holder foredrag om tendenser i webdesign.

Har du en kommentar eller et spørgsmål?

Search